
Samtaler med børn og unge
Har du eller er du et barn eller en et ungt menneske, der er ramt af livet, der bøvler med stort eller småt, så er du meget langt fra alene om det (desværre).
Når jeg taler med børn og unge - har jeg på en eller anden måde en særlig ærbødighed, det er som om mine øre folder sig lidt ekstra ud når de taler. De har ofte så meget på hjerte og vi voksnes konceptualiserede verden, oplever jeg kan udvides når vi lytter til børnene. Og når vi gør det - lytter til dem, som eksperter på livet, så vokser de ind i verden som nogle der vil, kan og ved noget. Magtforholdet i samtalen med børn er uhyre vigtig at kunne begå sig i, hvis den terapeutiske samtale med børn skal have effekt.
Mine samtaler med børn handler ofte om, at bevæge sig helt tæt på deres oplevede liv og gå med dem ind i deres verden. Terapeutiske samtaler med børn der er optaget af gameing kan fx sagtens gå igennem spillenes verden eller anden foretrukken "verden".
Jeg har stor erfaring med samtaler med børn og unge der har været ramt på forskellig vis. Både det vi/kulturen kalder i dagligdags tale har valgt at kalde angst, nedtrykthed, ADHD, ADD, autisme, skolevægring mm. Jeg har set børn der blomstre op i løbet af få samtaler og jeg har også fulgt unge, der har haft stor glæde af at have mig på sidelinjen igennem en længere periode.